Malmö
Forslag til hvad du som kvinde, alene, kan gøre fredag 17. maj Store bededag.
Hvorfor store bededag? Fordi butikkerne er åbne i Malmø og denne dag er en helligdag i Danmark men ikke i Sverige. Følg denne guide og du vil få information om hvor du indtager morgenmad/brunch, hvor og hvad du køber med fra apoteket, hvilket sted du ligger dig op på en velfortjent massage briks og retur til Danmark.
Ankomst til Malmö central
Du tager toget til Malmø
centralen, går op ved udgangen: Anna Lindhs plats. Her kan du blive mødt af Blå
båten som ligger til kajs. Du vender nu vandet ryggen, går over gaden og
fortsætter over broen, over næste gade og op ad Mäster johans gatan, her spiser
du brunch/morgenmad på hotel der ligger på din højre side inden du kommer til
lilla torg. Elite
hotel esplanaden for 145 SEK Her er en buffet, der lukker kl.11, men det er
muligt at blive siddende og nyde din mad og drikke efter kl.11. Her er mørkt
inde, men det gør ikke noget da der er borde helt op til vinduet mod gaden.
Shopping!
Hvorfor? fordi valutakursen er din ven, dags dato bliver 100 DKK til 143,39 SEK
Efter indtagelse af brunch, går du videre af Isak Slaktaregatan
som leder dig direkte ud på Stortorget, dette krydser du til modsat side, hvor
du finder første shopping tip på denne tur.
Apoteket Lejonet
Stortorget 8.
Her kan du købe alt det du
bruger dagligt til hud, hår og krop. Jeg anbefaler også indkøb af vitamin
piller og hvis du er til duftlys, sælges forskellige duft varianter også her.
Åhléns
Södergatan 15
Fra Stortorget følger du hvad der kan betegnes som strøget til
det Klassiske varehus, tilsvarende det danske Magasin. Her finder du svenske
brands udover de internationale. Jeg vil anbefale et kig i dameafdelingen på
beklædning af mærket Carin Wester.
Emmaus
Södra Förstadsgatan 14
Fortsæt over Gustav Adolfs torg og videre af Södra Tullgatan,
over Davidshallsbron, videre af Södra Förstadsgatan til næste stop, genbrugsbutikken
Emmaus. Her er det rigtigt godt at have tid, da denne butik er stor. Her er
afdelinger for b.la dame tøj og porcelæn.
Axelsons Spa
Stortorget 9.
AXELSONS
KLASSISKA MASSAGE – MALMÖ 50 min 695 SEK
Efter visit i genbrugsbutikken
er det på tide til afslapning og velvære i form af en massage. Skynd dig derfor
retur af samme vej som du kom fra til Stortorget hvor du finder Axelsons Spa. Book
tid til massage på forhånd, dette så den ligger mindst to timer efter indtag af
brunch. Det kommer på den måde til at passe med at du trænge til en pause fra
shopping og har nået at fordøje hvad du nu har nydt fra buffeten. Et eksempel
på behandling er klassisk massage på opvarmet briks, det er virkeligt et plus
at hele tiden være varm under behandlingen, også håndklæder som dækker den del
af kroppen som ikke blev behandlet, kom fra hvad der må have været et varmeskab
og det resulterede i en varm og behagelig oplevelse, et plus til den kulskære. Væske
indtag, te og vand findes på stedet.
Retur
Efter massage er det tid til at gå langsomt tilbage til
Malmö centralstation. Her finder du et udvalg af div. mad og drikke to go. Køb
med til tog turen retur og nyd det undervejs hjem.




