Anmeldelse
Anmeldelse af Malene Natalie Larsen
Kurset kulminerede i en offentliggørelse af anmeldelse , dette af egen valgt forestilling fra ny festival, læs anmeldelsen af undertegnede "Feminisme a la Laura" her
Her deler jeg noget af hvad jeg har lært og måske kan du bruge det til at blive mere konkret i din fortolkning af hvad du har oplevet/set på scenen.
Vis kunstneren/kunstværket respekt
Hvorfor? Fordi der højest sandsynligt er lagt meget tid og
arbejde i værket og det er nu dit ansvar at formidle til publikum hvad kunstneren har formået. Vælg dine ord med omhu og se det hele
lidt fra oven, med det menes at dit ”jeg” ikke skal være den afgørende her, men
selve værket.
Vær konkret
Hvad ser du? Vær konkret, beskriv det detaljeret, dette
fremmer forståelsen for publikum, der ikke har set forestillingen.
Nuet
Tag udgangspunkt i nuet og det følelse, forestillingen
giver.
Rækkefølge
For at huske rækkefølge, så skriv. Tag notesblok med og to
skriveværktøjer der virker godt. Jeg har lært at jeg kan skrive i mørke, uden
at kigge ned og stadig kunne tyde det efter. Det er en kæmpe hjælp, at du altid
kan gå tilbage til forestillingen, ved hjælp af disse optegnelser, der kan
bestå af skrift og tegninger.
Stjerner
Stjerner giver mulighed for hurtigt at aflæse, men skal også
begrundes og hænge sammen med den skrevne anmeldelse.
Vælg
Tag et valg angående hvad der for dig er vigtigt at skrive
om, en typisk anmeldelse i dag på net mediet er ca. 300 ord.
Tid og feedback
Sæt tid af til at skrive anmeldelse og helst hurtigst muligt
efter indtryk. Lad anden part læse anmeldelse og ret så op efter denne.
Tip!
Skriv tidligt på dagen, så er der ikke nået at komme så
meget ”larm” fra andre indtryk.
Flyt dig fysisk fra arbejdet med anmeldelsen, hvis du går i
stå, og kom så tilbage med friske øjne.
Min tidsplan:
Min tidsplan:
Efter forestilling, samme dag/aften: noter følelse og første
udkast
Anden dag: renskrive og ret i tekst, find presse foto. Send til anden part for
feedback
Tredje dag: brug feedback og rettelser – udgiv.
Segmenter og idoler
Det kan hjælpe at have en viden om segmenter og hvem
forestilling måtte henvende sig til. Find også anmelder, som du kan forholde
dig til og find ud af hvad der gør at du kan lide dennes skrivestil eller
visuelle/grafiske stil i en anmeldelse. Brug dette som inspiration.

